Det var så i aften…

Dit og dat…
Vi skulle have afholdt Generalforsamling. Det kan vi så ikke, ærgerligt. I stedet må I nøjes med dit og dat fra det forgangne Corona år. Meget blev aflyst, men vi nåede da at blive samlet på en halvkold oktoberdag hos Bjarne. Det var hyggeligt.

Vi havde også den fornøjelse at deltage ved Jesper & Gitte´s Sølvbryllup. Flot at se så mange Comaer stille op til sang, kram og god morgenmad. Vi gav sølvparret billetter til koncert med Sissel. Desværre blev koncerten udsat til 2021.
Holdrup havde 40 års jubilæum i Irma. Det blev på behørig vis fejret med en masse mennesker i katakomberne under butikken. Flot arrangement med en meget fin underholdning af Holdrup. Dejligt at se og hilse på så mange gamle kolleger. Vi gav Holdrup billetter til Ørkens Sønner. Denne forestilling blev afholdt.

Rejsen 2021
Min vurdering er, at det sikkert er meget usikkert om vores Tour de Coma 2021 til Madrid bliver afviklet. Der er mange ting som løbende skal vurderes. Som det ser ud nu,- så er vi nødt til at vente på at der falder ro over kloden og rejserestriktionerne lempes eller forsvinder. Faktum er at vi skal være varsom med denne lortesmitte.

Legendekåring
Det kan vi så heller ikke. Det må vi vente med. Måske i løbet af foråret vil vi være i stand til at kåre personages med trut og faldera i lange eller korte baner.

Regnskab

Regnskabet ser fint ud. Der er indløbet en masse kontingenter. Der er indsat 60.000 kr, men inde i det beløb ligger også de overførte kontingenter fra 2019 på 12.000 kr.Det er en pæn sum som står på kontoen. Den vil blive større i 2021. Vi vil derfor være godt rustet til kommende arrangementer eller rejse.

Forslag

Der er kommet et forslag fra et medlem. Tidligere har man betalt 300 kr i kontingent og efter eget valg indbetalt et ikke fastsat beløb som lommepenge til turene.

Forslaget går ud på at hvis man pga. feks. Sygdom ikke kan tage med på rejsen, så kan man får ”lommepengene” udbetalt. Altså lig med den stigning på 200 kr pr.måned. Anslået beløb 2400 kr. Flybilletten kan man få erstatning for via sit forsikringsselskab.

Personligt syntes jeg at det er en fair regel og vil på det kraftigste anbefale at vi tager højde for det.

Hvad så nu…

Vi må afvente Covid-19 situationen og se hvad der sker. Forhåbentlig kommer der en åbning i foråret hvor vi kan lave et eller andet.
I mellemtiden kan i kommentere indlæggende på siden. I behøver ikke at bruge jeres rigtige email som afsender. I kan feks. skrive.: glad@nar.dk, bare @ er med.
Pas godt på jer selv og jeres familer derude og pøj pøj med 2021.

Subscribe
Notify of
guest

1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Jesper Hulvej

Dit & dat er godt, venter i spænding på forårets dit &dat komsammen 🙏