Generalforsamling 2024
Det er snart tid til generalforsamling og denne gang afholdes den på Jespers fødselsdag den 6.januar. Vi må gå ud fra at Jesper gerne vil afholde sin fødselsdag i selskab med nok de mest gokkede personer nord for de sydfynske alper.
I skrivende stund, vides det ikke om Bjarne kan tage sig sammen og lave den sagnomspundne Coma Quiz. Men mon ikke han laver en ny omgang Quiz med et specielt tema. På vandrørene forlyder det at emner som “flåede tomater” – “vanddråbers vandringer i modvind”- “Hvor mange ølver drikker Prins Christian på sin fødselsdag?”, kunne alle være relevante emner i en Quiz.
NAPOLI 2024
Lige nu er der ikke så meget nyt. Der er booket transport til og fra bopælen. Selve bopælen er ikke så forfærdelig lang væk fra lufthavnen, men alligevel så lang væk at vi ikke gider at gå.
Der er ikke i skrivende stund bestilt billetter til fodboldkampen mellem Salernitana vs Verona. Vi afventer køligt i baggrunden og satser på at booke direkte hos Salernitana via deres hjemmeside. Alt andet er i proces.