Referat fra Madrid

Allerførst,-tak for turen til alle.
Der var dagen før vi skulle af sted en masse panik i lufthavnen. På dagen for afrejsen, fik flere af Comaerne den idé at der sikkert var lange køer alle steder i lufthavnen. Okay,- det reagerer vi da på,- det er jo det vi gør. Ved ankomsten til lufthavnen, kunne vi konstatere at det eneste som kunne antyde panik var,- at man havde lukket O´learys. Det er i kategorien hærværk. Via info. tavlen fik vi oplysningen at O´learys fandtes 983 meter væk. Den fandt vi og alt åndede fred og idyl igen i flokken.

Desværre måtte Ken melde fra pga. sygdom, ærgeligt for ungersvenden, som ovenikøbet havde glædet sig. I forhold til afbuddet, så er der sat gang i forsikringerne hos Ken´s egen samt vores forsikring. Da det er store beløb som opspares, så er det besluttet at der tilbagebetales et aftalt beløb til Ken. Beløbet er clearet med Ken.

Alle billeder på siden kan du trykke på og vupti så bliver de større.

Lad os konstatere at lejligheden lå lige i bullseye. Perfekt placeret mellem alt det vi nyder. Nu er lejligheder jo altid photoshoppet, men der var alligevel en ret stor lighed mellem billedet og det faktuelle. I bund og grund en fin lejlighed krydret med nogle lorte trapper.

Lejligheden lå i en smøge med en masse aktiviteter og et ret stort besøgstal. Vi lå åbenbart et sted hvor de mest populære kakao-pubber lå.

Vi var naturligvis også en tur på Wanda Metropolitano stadion. Her fik vi muligheden for at komme tæt på forholdene. En fin oplevelse at se hvordan en klub af Atletico´s størrelse, kræser for spillere og fans. Mindende meget om Coma Park i Rødovre.

Pressemøde
Som afslutning på rundturen, gik vi i presserummet for at præsentere en ny spiller i klubben. Det var en rystende oplevelse. Økonomichefen Bjarne, havde uden godkendelse fra Formanden lavet en aftale med en gammel og udslidt spiller fra den konkurrenten Team Lonely Jørn Club. Det kan kun understreges at det skabte pinlige scener fra de fremmødte journalister. Formanden havde naturligvis også sin afdæmpede mening om dette.

Sportsjournalisten fra den navnkundige sprøjte El Pais Holdrup, undrede sig over den investering og bad om en forklaring. Den fik han på nærmeste bodega.

Efter rundturen på Wanda Metropolitano stadion gik vi stadig sultne på oplevelser, ned til Metroen. Tøffede ind af mod city og fik atter fast grund under fødderne. Atter var dagsordenen….gå, gå og gå. Heldigvis med de obligatoriske pitstop. Når man vader rundt i Madrid, så finder man ret hurtig ud af byens storhed og i øvrigt også dens renhed.

CLUE Hunter
Traditionen tro var vi også en tur i Escape rooms. Her kom PYT-knappen også i brug.
Det var ikke lige det vi havde booket. Vi havde booket noget med madlavning. I stedet fik vi den traditionelle tur med uhygge, mørke og svære opgaver.

Men det var i den sidste ende alligevel fint nok. Det var det ene hold som ufortjent vandt, men det borrer vi ikke mere i. Vi på det tabene hold er gode mod dyr og varmt klædt på om vinteren.

Der var behov for at PYT-knappen kom i spil på turen, men PYT med det.,-vi overlevede.

Alt i alt var det en god tur med masser af verbale input. Dem vil jeg skåne jer for at gentage, der er jo også andre som læser denne side. Det vil heller ikke gavne landets sikkerhed at der luftes klub-hemmeligheder. Det kan der komme en risret ud af. Det går jo ikke, vi er jo mere vant til mere komplicerede retter.

Madrid er en stor by. Det betød også en masse ture med gakkede gangarter og trætte ben. Enkelte af os tog tilbage i pit, mens andre forsatte i adstadigt tempo på kryds og tværs af Madrid. Respekt herfra.
Oplevelserne var mangfoldige. Parken, busturen, Kongeslottet, de lange og bred gader, de meget forskelligartede restauranter med hver deres kendetegn og ikke mindst oplevelsen af at el-løbehjul, el-cykler som kørte som død og helvede mellem biler, taxaer og busser. Alt sammen var med til at fortælle historien om Madrid.

Modsat ovennævnte, så var der også et andet Madrid. Fattige mennesker som tiggede på gaden, men som også lå åbenlyst på gaden. Det er måske typisk for storbyer.

I skrivende stund er regnskabet ikke gjort op, men det er ganske givet, at vi er kommet velpolstret hjem. Prisniveauet var på den gode side, både når det handlede om mad og drikke. Under kategorien drikke, så diskede de herrer op med en brugbar viden omkring vin. Det lå i trygge hænder, så trygge at selv jeg nød de gyldne dråber, -og det er en sjældenhed at jeg gør dette.

Som tidligere nævnt, så måtte Ken melde fra pga. sygdom. Det var ærgerligt og synd for Ken. I en god mening tog vi nogle billeder og sendte dem til Ken, ikke for at genere, men for at give fornemmelsen af at være med. Det tog Ken meget fint. Respekt for det 🙂

Vi nåede meget på 4 dage vi var afsted. Men det vi nåede mest af, var måden vi var sammen på. Fed stemning, gode punchlines og nye ord som “Bjarne har du betalt” + “para que” + “lad os få 3 flasker af den” + “det skal vi da ha,- ja det skal vi da”.

På de restauranter vi besøgte, så skulle tjenerne lige varmes op og lære vores humor at kende,- men så kørte det så sandelig også på fuld skrue. Det spanske køkken er værd at opholde sig i. Mange gode retter på menukortet, bare en skam at vi ikke behersker sproget.

Hvad så nu?
Jeg tænker at vi skal af sted igen i 2024. Hvor vi skal hen, må I gerne (jeg ved at det er svært) tænke tanker om nye horisonter, kom gerne med forslag. Som Tourleder, så går jeg i gang med at sondere terrænet for mulige steder.

Tak for jer og på gensyn 🙂